Skip to main content

Livet med nedsat immunforsvar

Livet med et nedsat immunforsvar ser lige så forskelligt ud som livet med et helt normalt immunforsvar. Alligevel er der nogle fælles udfordringer og overvejelser, som gælder for de fleste mennesker, der lever med nedsat immunforsvar. Et meget centralt aspekt er balancen mellem at beskytte sig imod sygdomme og samtidig leve et meningsfyldt liv.

Frygten for infektioner som en del af livet

Når du lever med nedsat immunforsvar, lever du også med en bekymring om smitte. Det svækkede immunforsvar betyder, at du er mere modtagelig for infektioner, og du kan have sværere ved at komme dig over selv den mindste forkølelse.

Lyt til vores podcast og hør, hvad andre gør for at forsøge at undgå infektioner og stadig leve et liv omgivet af dem, de holder af. Du kan finde dem her på siderne eller i din foretrukne podcast-app ved at søge på “Vi taler om nedsat immunforsvar”.

Hvordan vender du tilbage til livet, når livet ikke længere er det samme?

Når du bliver ramt af alvorlig sygdom, ændrer livet sig. Og selv når du kommer vel ud af et behandlingsforløb, er livet ikke, som det var før. Mange må leve med nedsat immunforsvar og en hverdag med usikkerhed.

Faktisk kan det være overraskende svært at vende tilbage til livet efter sygdom. Det ved Christian Busch, der som hospitalspræst har mødt mange mennesker i den ofte oversete, eksistentielle fase, som han kalder den fase, man træder ind i efter alvorlig sygdom. Se videoen med Christian Busch herunder.

ennyhverdag_efter_sygdom

En ny hverdag efter sygdom

Vejen til fornyet livsglæde

Lyt med i vores podcast, hvor Helle fortæller om omvæltningen, når immunforsvaret svækkes – om sorgen, frygten og erkendelsen af, at livet aldrig bliver som før. Og hvordan hun har fundet vej til fornyet livsglæde med nye mål for fremtiden. 

Få også hospitalspræsten, Christian Buschs, perspektiv og råd til, hvordan du henter styrke til at genfinde glæden ved livet. 

Lyt til podcasten her eller i din foretrukne podcast-app ved at søge på “Vi taler om nedsat immunforsvar”.

Nedsat_immunforsvar

Vejen til fornyet livsglæde

Hvor blev energien af?

Personer med nedsat immunforsvar kan måske se sunde og raske ud, men energiniveauet bliver hurtigere brugt op end hos andre.

Det kan være svært for omgivelserne at forstå, hvorfor de den ene dag kan det hele, og den næste dag ligger på sofaen. De ser jo ikke nødvendigvis syge ud.

Engang prøvede en kvinde at fortælle sin veninde, hvordan hun måtte prioritere alt i sit liv for at have energi til det vigtigste. Det blev starten til ske-teorien – en teori, som har hjulpet patienter med at sætte ord på og pårørende med at forstå energitabet. Få hjælp til at sætte ord på, hvordan det er at være dig. Herunder er ske-teorien forklaret på 2 minutter.

Hver-ske-tæller

Hver ske tæller

Tal sammen i familien

Det er vigtigt, at du taler med din familie om, hvordan det er at være dig. Det kan være svært at forstå for andre, hvorfor din energi svinger så meget. Og det kan være svært at navigere i risikoen for infektioner, da ingen ønsker at være den, der smitter dig.

Tal med din partner og børn om prioritering, behovet for hvile, og hvad der skal til for, at du har energi nok til dagen. Ved at tale om det, kan du mindske eller helt undgå frustration, misforståelser og en følelse af ikke at blive forstået ordentligt.

Gode råd til dig med nedsat immunforsvar

GODE RÅD

Sygdom i parforholdet – hvordan taler vi om det?

Sanne har levet med knoglemarvskræft og deraf nedsat immunforsvar i mere end 10 år. Sammen med sin mand, Jørgen, har hun udviklet et samtaleværktøj for Dansk Myelomatose Forening – et værktøj, parret selv savnede, da de landede i en ny virkelighed.

Lyt til vores podcast "Vi taler om nedsat immunforsvar", hvor parret deler deres erfaringer med, hvordan du taler med din partner, når alvorlig sygdom bliver en del af parforholdet. Undervejs fortæller de om motivationen for at udvikle samtaleværktøjet, og de viser, med dem selv som eksempel, hvordan du kan bruge værktøjet til at åbne op for de svære samtaler som en hjælp til at bevare nærheden i parforholdet.

Lyt til podcasten her eller i din foretrukne podcast-app ved at søge på “Vi taler om nedsat immunforsvar”.

Nedsat_immunforsvar

Sygdom I parforholdet